Behandling af ansøgningen om KST RAB registrering

Bemærk: Link til ansøgningsskema findes nederst på siden. 

Ansøgningen skal sendes til sekretæren på mail: kontor@kstforeningen.dk

RAB udvalget tager stilling til ansøgningen, som vil blive behandlet indenfor 2 uger. Såfremt udvalget finder, at der i din ansøgning mangler dokumentation vil du modtage en mail med information om det manglende materiale, som du herefter skal fremskaffe og fremsende.

Når din KST RAB ansøgning er godkendt, vil du få tilsendt en faktura på 1000 kr, som er et engangsbeløb for registrering. Når vi har modtaget din betaling får du tilsendt et godkendelsebevis og du kan herefter anvende titlen: Kranio-Sakral Terapeut Registreret Alternativ Behandler (KST RAB) 

Godkendelse af kurser/eksamensbeviser:

For at blive RAB registreret skal du mindst kunne dokumentere, 660 timer indenfor følgende:

  • 250 timer/(lektioner) i Kranio-Sakral Terapi (kræver eksamen)
  • 200 timer/(lektioner) fysiologi og anatomi (kræver eksamen)
  • 100 timer/(lektioner) sygdomslære (kræver eksamen)
  • 50 timer/(lektioner) psykologi på minimum C niveau.
  • 50 timer/(lektioner) med introduktion til andre alternative behandlingsformer 
  • 10 timer/(lektioner) klinikvejledning/klientbehandling og basal sundhedslovgivning, herunder autorisationslovens bestemmelser om forbeholdt virksomhed og lægelovens øvrige kvaksalveribestemmelser (kræver eksamen hvis man ønsker momsfritagelse)

RAB bekendtgørelsen

E-learning godkendes ikke som undervisningsform indenfor faget Kranio-Sakral Terapi.

På dine uploadede kursusbeviser/eksamensbeviser i Kranio-Sakral Terapi skal der være en beskrivelse af kursusindholdet samt timetal ellers kan de ikke godkendes. Mangler der en beskrivelse, bedes du rette henvendelse til dit uddannelsessted og bede dem udarbejde/sende en beskrivelse, hvoraf det fremgår, hvad du har gennemgået på kurset.

Hvis du har en af følgende grunduddannelser kan du få merit for A/F og sygdomslære:

Læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, osteopat, kiropraktor.

Ansøgningsskema

1732173594
1732177194